Om plantebaseret kost

En plantebaseret kost er en kost, der er helt fri for animalske produkter. Det vil sige, at der hverken er kød, fjerkræ, fisk, mælk, æg eller honning i ens kost. Men er det automatisk sundt?

Om plantebaseret kost

Man kan få vegansk vingummi, mange chips er fri for animalske produkter, og pomfritter med ketchup er teknisk set også en plantebaseret ret. Hvordan bliver man sund af at spise den slags? Svaret er, at det gør man selvfølgelig ikke, og at den plantebaserede kost kun har noget at tilbyde folk, hvis den samtidig også tager udgangspunkt i ikke-forarbejdede fødevarer. På engelsk har man begrebet WFPB – Whole Food Plant Based. Det er lidt svært at oversætte til dansk, men det betyder i store træk det, der står ovenover, nemlig at ens mad skal være så lidt forarbejdet som muligt.

De grundlæggende principper for en plantebaseret eller WFPB-kost:
– at spise så få ultra-forarbejdede fødevarer som muligt
– at undgå animalske produkter
– at grøntsager, frugter, fuldkorn, bælgfrugter og nødder bør udgøre det meste af det, du spiser
– at undgå raffinerede fødevarer, såsom tilsat sukker, hvidt mel og forarbejdede olier
– at spise lokalt producerede og økologiske fødevarer i det omfang, det er muligt

Se hvilke bøger, film, YouTube-kanaler og blogs, jeg anbefaler

Plantebaseret madlavning
Om plantebaseret kost
Her består retten af ris (grain), linser og bønner (bean) samt squash, peberfrugt, grønkål, spinat og tomat (green) – og selvfølgelig en masse velsmagende krydderier

Når jeg laver plantebaseret mad, tager udgangspunkt i A grain, a green and a bean-formlen. Det går ganske enkelt ud på, at ens ret skal bestå af mindst en kornsort eller stivelsesrig grøntsag, en grøntsag og en type bælgfrugt.

Når man spiser mad fra A grain, a green and a bean-formlen, får man alle de næringsstoffer, man traditionelt har fået gennem kød, æg og mejeriprodukter. Fuldkorn, kål, linser, bønner og kikærter indeholder masser af protein, vitaminer og mineraler. 

Til morgenmad kan grøntsager udskiftes med frugt, og bælgfrugter med nødder og frø. Det kan for eksempel være havregrød med bananer og mandler.

Hvis du gerne vil vide mere om plantebaserede fødevaregrupper, næringsstoffer og madlavning, er du meget velkommen til at tilmelde et af mine online-forløb.